Som event- og koncertfotograf møder jeg mange mennesker – og det er altid glade mennesker. Og mange vil gerne fotograferes, så motiverne står tit i kø – det bliver til en begrænsningens kunst, hvor kun de sjoveste, farverigeste eller mest intense billeder kommer videre til kunden. Ofte er der specifikke ønsker fra f.eks. festivalkunder, hvor fokus skal være på f.eks. de mange hjælpere, eller man ønsker at fremhæve samarbejdspartnere under et event. Opgaverne er mange og alt kan løses.
Forudgående planlægning og en programoversigt er vigtig for sådan en opgave, men med plads til pludselig spontanitet, når en uventet fotomulighed opstår. Med mange års kendskab til branchen, får kunden hos mig altid de ønskede billeder af høj kvalitet med hjem.